Hvem og hvad er VRGame?

Vores idé og passion for virtual reality og simulatorer startede for nogle år tilbage. Vi kunne se potentialet, men teknologien var ikke tilstrækkeligt udviklet på dét tidspunkt. Vi endte derfor med at sætte vores visioner på pause om opstart af en VR-arkade. I slutningen af 2017 vendte interessen tilbage, da teknologien nu var til det, og vi greb derfor chancen for at starte en VR-arkade op i Aalborg. Den første VR-simulator blev indkøbt slut december 2017. Herefter gik tingene meget hurtigt. VRGame blev stiftet i starten af 2018 og vi blev inviteret med til gaming-eventet Geeks Gone Wild i Gigantium, hvor vi skulle præsentere den første simulator. Interessen var stor, og da vidste vi, at en VR-arkade ville blive en succes.

Vi er stolte over, at VRGame er en af de største VR-arkader i Europa, hvor vores gæster kan opleve at være fiktive karakterer i helt nye verdener. Virksomheden er familieejet, og vi vil gerne dele vores passion for VR og spilverdenen med vores gæster. Derfor har vi hos VRGame en uformel atmosfære, som gør, at vi kan hygge os og snakke med vores gæster på løs linje. Derudover vil vi gerne udbrede den almene forståelse for VR ved at kombinere fysisk aktivitet med kroppen og den visuelle oplevelse, som vi kender fra traditionelle computerspil.

Vi stræber efter altid at have det bedste udstyr inden for både VR-briller og VR-simulatorer ved at følge med i udviklingen af VR-teknologien. På denne måde tilbyder vi en indlevende og sjov oplevelse ud over det sædvanlige, hvor de fleste kan være med. Det betyder, at vi har spil til enhver smag og alder. Kom ind i vores VR-arkade og få en sjov og anderledes oplevelse med dine venner, familie eller kolleger. Vi garanterer, at du kommer til at opleve en fuldkommen indlevelse i de spilverdener, du indtræder i, så vær forberedt på en vild oplevelse.

Hvad er virtual reality?

Virtual reality dækker over en virtuel virkelighed. VR er en computergenereret verden, hvor du kan interagere fysisk med den virtuelle verden. Den mest udbredte type VR, er dén, hvor du tager såkaldte virtual reality-briller på, også kaldet et HMD (Head Mounted Display). VR-briller fungerer som en skærm, du tager over hovedet. Spillet opfatter brillernes bevægelse i den virkelige verden og gengiver bevægelsen på samme måde i den virtuelle verden. To joysticks gør det muligt at bruge dine hænder til at åbne, dreje og skrue på ting i den virtuelle verden. Med andre ord sidder du ikke bare og spiller et spil, du træder ind, og bliver en fysisk del af spillet.

VR bliver ikke kun brugt til computerspil. Det gør det også muligt at træne og teste situationer, som ellers ville være meget svære, eller decideret umulige, i virkelighedens verden. Eksempler inkluderer træning i håndtering af nødsituationer, kirurger som kan træne diverse operationer samt interaktive nyheds- og historiefortællinger.

Hos os er traditionel VR dog ikke nok! Derfor giver vi den virtuelle verden en ekstra dimension. Udover at kunne bevæge hoved og hænder, kan du vælge at gå og løbe rundt, eller køre racerbil, i den virtuelle verden. I vores simulatorer bruger du dermed aktivt din krop som en del af spillet, hvilket giver en endnu mere realistisk oplevelse.

Scroll to top