KATVR

Det unikke ved KATVR-simulatoren er, at den følger alle dine bevægelser og derigennem giver dig fuld bevægelighed i spillet. Du kan dreje dig 360 grader, bevæge dig op og ned samt løbe inde i et ultra realistisk virtuelt spilunivers. I nogle spil kan du endda hoppe. Det giver en spiloplevelse så tæt på virkeligheden, at du tror, det er virkeligt!

Alle typer spil lige fra strategi-, puzzles-, adventure-, sport- og skydespil kan spilles i vores KATVR simulatorer. Er du f.eks. til adrenalinpumpende spil, kan du få en en følelse af, at du er døden nær, når du bliver jagtet af zombier, aliens eller de velkendte skarpskytter fra Counter-Strike. Du kan også udfordre dine strategiske evner ved at spille escape rooms,  eller puzzle games. Hvis det ikke er sagen, kan du udfordre dine koordineringsevner i at svinge ninjasværd i Fruit Ninja eller ramme de rigtige toner med lasersværd til f.eks. Take On Me i Beat Saber.

Du får altså en indlevende og sjov spiloplevelse ud over det sædvanlige - og samtidig kan du forvente at få sved på panden i KATVR-simulatoren!

Multiplayer eller singleplayer? Hos os kan du begge dele - vi har nemlig hele 10 KATVR-simulatorer. Det betyder, at du kan spille med eller mod dine venner, kollegaer eller udfordre andre besøgende i arkaden, hvis de er game!

RacingCUBE

I RacingCUBE-simulatoren kan du teste dine evner som racerkører i den superhurtige Porsche 918 Spyder eller som kamppilot i en Apache-helikopter. Du kan også  få tilfredsstillet din indre adrenalin-junkie i vilde rutsjebaner.

Vi har 4 RacingCUBE-simulatorer. Du har derfor muligheden for at udfordre dine venner til et adrenalinfyldt race langt over hastighedsgrænsen! Bane og vejrforhold er op til dig - du kan eksempelvis prøve kræfter med Monacos Formel 1-bane i snestorm.

Men hvad er en RacingCUBE egentlig? Det er en dansk designet og produceret VR-simulator, som VRgame endda var første danske arkade til at få installeret. Simulatoren er meget realistisk, da den har nogle af de samme dele, som en rigtig bil har.
Du sidder i et racersæde; ved dine hænder er rattet og ved dine fødder er koblingen, bremsen og speederen. 
Derudover er simulatoren udstyret med force feedback, som betyder, at du kan mærke motor-vibrationerne i sædet, hvor du sidder - og du kan endda mærke alle ujævnheder og sving fra racerbanen i selve sædet og rattet. Det er selvfølgelig det samme i forhold til flying-simulatoren. Simulatoren bevæger sig kort sagt virkelighedstro!

OBS: Hvis du vil teste dine evner som pilot, skal du ringe ind i forvejen eller komme i god tid, da instrumentbrættet og pedalerne skal udskiftes i RacingCUBE-simulatoren.

Rul til toppen